I foråret 1995 udbød de tre institutioner Billedskolen i Ryesgade, Folkekirkens Skoletjeneste Kbh.- Frb. og Statens Museum for Kunst i fællesskab undervisningsforløbet “Den religiøse dimension i kunsten” til skolerne i København og på Frederiksberg. Ideen med projektet var primært at sætte fokus på og konkretisere begrebet om den religiøse dimension, som det optræder i fagformålet for skolens religionsfag. Dernæst at inspirere et funktionelt samarbejde mellem skolefagene billedkunst, kristendomskundskab og dansk om det at læse og producere billeder med religiøst indhold samt at se på forholdet mellem billedsprog og tekst.Projektet blev af de deltagende klasser og lærere vurderet så positivt, at et år senere, i februar 96, kunne afvikles i forkortet udgave som kursus for lærere og præster. På den måde har projektet nået en større spredningseffekt. Ud over forskellig omtale i aviser og tidsskrifter er projektets ide lanceret på Undervisningsministeriets CD-rom projekt, Lær-IT nr. 2, om skolens fag under kristendomskundskab. Endelig er det udkommet som selvstændigt undervisningsmaterialet på Nyt Nordisk Forlag.
ForløbsbeskrivelseI billedsproget er den æstetiske oplevelse den mest påtrængende, og fordelen ved den er, at den taler lige godt til alle aldre. Derfor kan den skitse til et undervisningsforløb, som her præsenteres ligevel finde anvendelse på alle klassetrin i skoleforløbet. Selvfølgelig i samtale, aktiviteter og materialevalg afpasset den konkrete klasse. Forløbet er skitseret i 3 faser:
Billedsamtaler Tematisk arbejde med tekst og billeder Billedproduktion
1) BilledsamtalerMed udgangspunkt i faghæftets afsnit om den religiøse dimension og kundskabsområdet kunst og symboler introduceres forløbet for eleverne. Hovedopgaven er at gå på jagt efter et religiøst indhold i de kunstværker, der arbejdes med.Efterfølgende præsenteres eleverne for en række kunstværker. I første omgang opfordres til, at man er tilbageholdende med kunsthistoriske facts, da ideen er, at få elevernes umiddelbare reaktioner frem. Der samtales om billedernes indhold og elevernes indtryk heraf. Undervejs i samtalen styrer læreren interessen i retning af det religiøse – er det der overhovedet og i givet fald hvordan? I løbet af samtalen kan der suppleres kunsthistoriske oplysninger om kunstnerens navn, værkets frembringelsestid og -tid samt eventuelle tanker bag værket. De kunstværker, som indgik i forløbet, er alle placeret på Statens Museum for Kunst, hvor de kan iagttages ved selvsyn og under guidet omvisning, hvis man realistisk har den mulighed. Billedvalget kunne imidlertid lige så godt have været et andet, hvorfor det absolut ikke er nogen betingelse for forløbet, at anvende disse. Alternativt kunne man besøge et andet og lokalt museum. Der er også mulighed for at vise kunstværkerne som lysbilleder eller i episkop. Endelig kan man til denne del af forløbet benytte sig af computeren, hvorpå eleverne kan se billederne og arbejde videre med dem.
2) Tematisk arbejde med tekst og billederNår alle de udvalgte kunstværker på denne måde er arbejdet igennem, vælger hver elev det kunstværk, som siger ham/hende mest. Dette med henblik på en videre fordybelse. Eleverne organiseres i mindre grupper (2 – 3 elever pr. gruppe) efter valg af kunstværk. Her drøftes videre om, hvilken religiøsitet det er, der er i kunstværket, og hvad den siger noget om. For at komme helt til bunds i dette arbejde kan det være en støtte at tegne sine forestillinger. Igen kan computerens tegneprogram for nogle elever være et befriende alternativ til papir, blyant og farver. Når det fornemmes, at eleverne er vel omkring denne del af opgaven indskydes en paralleltekst til kunstværket. Ideen hermed er at udvide perspektivet på den problemstilling, som kunstværket behandler. Der kan i tekstvalget være tale om en udfoldelse af samme tema, en nuancering heraf eller en direkte modsætning. Igen skal opgaven stå klart for eleverne. Det gælder om at komme til bunds i forståelsen af det religiøse, som det kommer til udtryk i tekst og billede. Dette igen med henblik på selv at kunne udtrykke sig æstetisk omkring det religiøse i forløbets tredje fase.
De tekster, som i denne sammenhæng er draget frem, er beregnet til selvstændig læsning i grupperne, når der er tale om større elever. Nogle af dem vil være direkte uegnede for elever i indskolingen og på mellemtrinet. Her må den enkelte lærer enten finde andre egnede tekster eller genfortælle de foreslåede i en lettere omdigtet form. Til sidst i denne del arbejde kan der med fordel samles op på klassen med en fælles snak om, hvad begrebet om det religiøse dækker over, og hvilke dele af livet det angår.
3) BilledproduktionSom afslutning på forløbet skal eleverne selv fremstille kunstværker. Til denne fase foreslås to varianter:
Egen fremstilling ”Meddigtning”
Ad. a:Der vælges et begrænset antal materialer, inden for hvilke eleverne kan vælge. Det vil være oplagt både at arbejde med egentligt lærred og oliefarver, evt. glasmaleri, og noget skulpturelt (ler eller gasbeton). Vælges materialer og teknikker, som eleverne ikke på forhånd er fortrolige med, må disse selvfølgelig introduceres og indøves, før det egentlige arbejde går i gang. Inden eleverne får lov at arbejde med de rigtige materialer, skal der tillige arbejdes med skitser til det udtryk, de ønsker at lave. Her kan tegneprogrammet i computeren igen være en god mulighed, da det er hurtigt at ændre såvel motiv som farvelægning. Indscanning af håndtegnede skitser, som så farvelægges i computeren er endnu en mulighed. Når skitserne er færdige, sættes den egentlige produktion i gang.
Ad. b:En anden mulighed ligger i, at digte forståelsen af det religiøse ind i et andet og professionelt fremstillet billede, som så ikke har været medtaget i første runde. Her har vi valgt Ejnar Nielsens “Den syge pige” fra 1896. Vælger man denne tilgang må eleverne gå til billedet i samme stil som under fase 1, dog med en udvidet forståelse af de religiøse aspekter, som de har tilegnet sig under fase 2. Et eksempel på dette findes i filmen “Kunsten er lang – filmen er kort” fra Statens Filmcentral.
Nogle ledsagespørgsmål til billedet kunne være: Hvad føler du ved at se billedet? Hvad siger det dig? Hvordan forholder du dig til døden? Hvad tror du pigen tænker på? Svarene på disse spørgsmål skal efterfølgende og evt. med inspiration fra Asger Jorns billede “Den foruroligende ælling” 1959/Silkeborg Kunstmuseum tegnes/males ind på originalbilledet. På den måde fremkommer et nyt kunstværk indeholdende elevernes religiøse kommentarer. Også i denne løsning kan der arbejdes direkte med et eftertryk af billedet (kan rekvireres på Statens Museum for Kunst).
De færdige kunstværker udstilles i klassen, men skal ikke præsenteres af “kunstneren”. Til gengæld kan man lave en runde, hvor de andre elever kommenterer de enkelte værker og stiller spørgsmål til dem.